Bjergbestigning i Tyskland
Bjergbestigning
Med stiger, ståltove, jernclips, stifter osv. Sikrede klatreture er via ferratas af varierende sværhedsgrad. Det kan være, at ruterne er lette, men kun omfatter korte sikrede strækninger af vandrestier. Nogle er dog meget svære, så du skal have rigtig gode klatreevner og alpin erfaring. At klatre på via ferratas er ikke uden fare og kan ofte undervurderes. Du skal helt sikkert have det rigtige udstyr med dig og kunne bruge det rigtigt.
De fleste ulykker sker, fordi normale vandrere bruger via ferratas som en introduktion til lodret terræn. Den viden og de færdigheder, der kræves hertil, mangler ofte. Udstyret bruges ofte ikke korrekt. På den anden side sker det også, at mere erfarne klatrere ofte undervurderer farerne på via ferrata. På grund af de specifikke sikkerhedsfunktioner er fald normalt sværere at fange end med et normalt klatrereb. Ulykker på grund af knækkede karabinhager forekommer hyppigere, fordi der ofte kan forekomme sidebelastning. Andre farer omfatter:b Lynnedslag og vindulykker.
Hvis du vil klatre som nybegynder, bør du få ordentlig træning til via ferratas, eller evt. tage en guide under de første par ture. Mere end halvdelen af de mennesker, vi møder på via ferratas, kommer i unødig fare, fordi udstyret bliver brugt forkert. Det meste af tiden er det en fejl ved at bruge rebbremsen, nogle gange er det det forkerte udstyr.
10 bedste klatreruter i Tyskland
1- Steinberg-krydset
Vi starter lige bag Seeklause parkeringspladsen og går ind i nationalparken. Først følger vi skiltene til Blaueishütte og derefter fører stien os gennem et stykke skov, indtil vi når en bred skovvej, der fører op ad bakke fra Holzlagerplatz parkeringsplads. Fortsætter vi mod Blaueishütte, følger vi den til højre, drejer til højre ad en klart synlig, udvasket sti og holder så til venstre for igen at ende på skovvejen ved skiltet modsat Blaueishütte. Herfra holder vi til højre ad skovvejen, som snart ender i et vendepunkt.
På venstre side er en umarkeret sti nu synlig, men den er godt trådt. Vi går nu det meste af vejen op til Blaueishütte. Vi går ad den letgenkendelige sti gennem den lave nåleskov, derefter langs den smalle dal på lidt vådere og glatte stier. Efter ca.200 m. Lad os holde til venstre, undgå den stenede sektion og hurtigt kravle til toppen i smalle hårnålesving. Så kommer vi til det korte sted på denne del, hvor vi skal bruge vores hænder og klatrer til venstre over det lille stentrin. Umiddelbart efter passerer vi en fremtrædende kampesten til venstre og den umarkerede sti deler sig for sidste gang. Vi fortsætter på den stærkt tilgroede sti til venstre i retning mod Schärtenalm. Her tager vi den nemme højre gren, som fører os stejlt, men direkte til Blaueishütte. Resten af stigningen til Blaueishütte er let, selvom stejle dele af og til stadig kan være dækket af sne om foråret. Vi holder en pause ved Blaueishütte og fortsætter til Steinberg.
Afhængig af sneforholdene kan vi også gå direkte over grusmarken til Schärtenspitze. Dette er alternativet til den normale rute mod Hochkalter, Blaueisgletscher og Schärtenspitze. Nu klatrer vi over Platten og Schrofen i nordvestlig retning op til Steinberg.
Efter et tilstrækkeligt stykke tid begynder nedstigningen mod nord, fra topkrydset til højre under højderyggen. Gamle markeringer kan stadig ses her. Kort efter forgrener en sti sig til venstre og fører os rundt om Steinberg tilbage til Blaueishütte, men vi tager stien via Schrofen til højre til græsskulderen. Vi krydser fyrretræerne gennem gyder til den karakteristiske kløft, der følger græsset. Nu kravler vi ned i tagrenden og så op igen. Nu fortsætter vi gennem en lærkeskov og klatrer ned ad bakke i hårnålesving, indtil vi når den lyse græsgang ved Schärtenalm, hvor vi trygt kan holde en pause.
Fra Schärtenalm klatrer vi på en let grussti. Det går ned ad bakke til nær den kendte Wendehammer og derefter på den velkendte sti tilbage til Seeklause.
2- Ved Ochelbaude
Sporten vinfremstilling er særlig vigtig i Elbens sandstensbjerge, da klatring altid primært foregår på fritstående tårne. Anderledes er det på Ochelbaudes klipper, fordi den lette, men udsatte stistigning går langs en mur og ikke på en tårntop. Stien er udstyret med mange fodfæste og kan derfor også let benyttes af begyndere på den stejle klippeflade. Midt på væggen er der to varianter at vælge imellem, som næppe adskiller sig i sværhedsgrad.
Ruten starter ved parkeringspladsen på adgangsvejen til Ochelbaude. Vi går til det første hus og til dalen skåret mellem klippevæggene til venstre. Prøvestigningen løber langs den højre klippeflade. En lille træport låst med en kombinationslås er indgangen til via ferrata.
Langs den glatte mur kommer vi til et let stigende kryds og kryds. Her kan du gå lige op ad stigen, som er den første mulighed. På den nederste variant krydser vi pladen kort, kommer til et bånd i det ene hjørne og klatrer derefter over plader til det brede bånd. Her går du over til varianten med stigen. På denne krydsningsvariant går vi på bæltet til højre, gennem mellemrummet til udgangen.
3- Wimbachtal, Hochalmcharte og Schärtenalm
Denne dagstur er en varieret og lovende rute på Wimbach-broen. Med start ved busstoppestedet eller ved parkeringspladsen passerer vi Wollstadel på vej til kløften, hvor vi skal købe indgangsbilletter til kløften for €2,50. Efter vi forlader Wimbachklamm og er ledsaget af en fantastisk udsigt over Wimbachgries, når vi en hyggelig restaurant langs Wimbachschloß. Den cirka 650 m højde starter her. lang stigning til Hochalmcharte. Hochalmsteig er klassificeret som sort, er ret anstrengende og omfatter et par steder, der er sikret med ståltove eller er behjælpelige med en kort stige.
I den nederste del er du udsat for den skarpe middagssol, men du vandrer snart gennem smukke gran- og fyrretræer. Ved Hochalmcharte har du en storslået udsigt tilbage til Wimbachtal. Nedstigningen til Hochalm overtager os lige så smukt og i forsommeren evt. let tilgroede stier til Schärtenalm. Denne lille alpine græsgang er tilgodeset og byder med sin brede udsigt mod nord på Kaiserschmarren. Vejen tilbage herfra er også en belønning, for herfra går vi næsten kun ned ad bakke. Vi følger skiltene til Ramsau og derefter tilbage ad den skyggefulde sidesti til Wimbach-broen.
4- Nagelfluh-kæde fra Hochgrat til Bühl
Fra bjergstationen følger vi højderyggen, der skråner stejlt mod nord mod øst, hvor ståltovene i høj grad mindsker risikoen for at falde. Vi går behageligt op ad bakke over den første Nagelfluh-klippe til toppen af Hochgrat, som også er det højeste punkt på hele ruten. Vi går let ad en god bjergsti, derefter et kort stejlt stykke ind i den brede saddel og så ned ad bakke ind i Brunnenauscharte. Hvis vejret er dårligt, er der mulighed for opgivelse her.
Du klatrer på den anden side, først lidt stejlt, derefter lidt fladt op ad bakke over engryggen. Vi kommer til en lille sadel og derefter til vejskillet foran Rindalphorn. Den korte omvej til venstre til 1821m. Du bør ikke gå glip af den høje top, for det er her, du kan tage din første pause. Ved vejskillet, følg skiltet i retning af "Mittagbahn". Her er der en noget ubehagelig, stejl nedkørsel til Gündlesscharte, som kan nås via skoven. Her kommer vi til turens eneste rigtig stejle stigning, som fører os ad stierne til Gündleskopf. Ruten er lidt eksponeret i kort tid langs Nagelfluhgrat, inden vi når Buralpkopfs engrygg. Bagved klatrer vi et langt stykke ned ad bakkekammen. Ved bjergsadlen “Sedererstuiben, Mittagbahn” har vi ca. halvvejs færdig. Vi følger skiltet mod Alpe Gund. Vi følger skiltet til Kemptener Naturfreundhaus på Alpe Mittelberg. Vi går derefter på denne sti gennem skoven, forbi gaffelen i vejen til Gschwender Horn i retning mod Büh.
5- Schönau – Feldkogelsteig – Kärlingerhaus
Fra stoppestedet kan vi gå langs Ludwig-Ganghoferweg, forbi den travle shoppinggade og langs Seeklause. Så når vi anløbsbroen, hvormed vi starter overfarten til Salet. Nu følger vi de brede stier 492 og 424 og når Obersee med udsigt til Röthbach-vandfaldet. Vi går et par hundrede meter tilbage og klatrer op ad den udfordrende Sagerecksteig til venstre for den brede sti til molen. Her forgrener vi os på spor 422, passerer Saletalm og begynder så den stejle stigning over den fugtige mur. Vi bruger træstigerne og sektionerne sikret med stålkabler, som ikke skal undervurderes, til at nyde en fantastisk udsigt over Königssee og Obersee. Efter Sagereggalm alpine græsgange går det kun let op ad bakke og kort efter kommer man til sti 416, som kommer fra Wasseralm til venstre. Vi holder lige her i retning af Kärlingerhaus, drejer af ved Grünsee og klatrer ned til kysten. God orientering er et must her, fordi Feldkogelsteig ikke er markeret her og er svær at se. Den løber langs klippevæggen, der stiger stejlt op til Glunkereren, ca.40m. over søen, men kommer ikke ind på den afmærkede sti til Kärlingerhaus.
Nu følger vi stien til Grünseealm og drejer til højre under Feldkogel. Vi kan fortælle, at vi er kommet til den rigtige indgang til Feldkogelsteig ved at se gamle markeringer og jernstifter på væggen. Herfra er det nemmere at følge stien, da vi skal forcere det fugtige udhæng direkte langs muren øverst til venstre. I stedet skal vi ikke følge græskanten til højre. Vi når enden af stien, når terrænet foran os falder væk igen, og vi kan se udsigten over Schottmalhorn og Schönfeldspitze. Vi holder lige her og går tværs over området til det højeste punkt, Feldkogel. Her kan vi holde en pause, mens vi nyder udsigten over Königssee og derefter fortsætte på den normale rute 423 til Funtensee og efter den korte stigning til toppen når vi destinationen, Kärlingerhaus.
6- LE MONDE OU RIEN – AIPLPFEILER
Det er en alpin fri sportsklatringstur på 3 pladser. Ruten er ret godt sikret og derfor meget udsat på grund af den store sten i udhænget på Aipl-søjlen.
Vi går ad skovvejen fra St. Margarethen og følg stien op mod Mitteralm. Efter vi er nået til Aipl stationen, følger vi vejen op til højre, indtil vi når ca.50m. drej til højre ad en skovsti. Så snart vi forlader Aiplsee til venstre, med dets slående krater, er der en mulig bivuakplads. Her er vi i læhegnområdet og følger så stenmændene og den lidt brugte sti til højre for søen over skoven og skråningen op til bunden af muren. Vi holder til højre på skråningen, hvor stien er bedre. Indgangen til Aipl-søjlen er placeret næsten på væggens laveste punkt via et revnekryds.
En direkte rapelling over rapellingshældningen er vanskelig på grund af det diagonale forløb fra udhænget. Derfor er et retreat med 2x 60m reb fra 2. muligt. Stativ anbefales.
7- Isbjerg over isbjergets hak
Vi starter ved busstoppestedet "Hintersee" lige ved siden af søen af samme navn og hoteller. Vi følger den afmærkede sti op ad bakke til Halsalmen, som kort fører på asfalt og derefter op ad den smalle sti i serpentiner. Efter ca. 200m. vi drejer til højre ad en sti 50m. går ned ad bakke. Efter den næste lavinesti, hvor man afhængig af årstiden stadig kan finde susende vandløb eller snemarker, følger vi den umarkerede, men virkelig tydelige sti. Kort efter fører stien os op ad bakke gennem lavinegyden og krydser den lille å flere gange. Efter ca.300m. Den lille dal ender på denne sti. Mens stien til Edelweißlahnerkopf drejer til venstre foran os, holder vi til højre.
Nu passerer vi to store løvtræer, hvor vi kan holde en kort pause og derefter følge stien under klippevæggen, indtil vi når det punkt, hvor skoven når højest op. Her ankommer vi til markeringer af blegrøde prikker, der angiver stien op til Eisbergscharte. Her følger vi den øverste variant, hvor vi hurtigt kommer til en stige. Den stejleste del er uskadeliggjort her ved at klatre gennem en kløft og derefter bjergfyr op i kløften. Når vi er nået til kløften, fører stien os over de skarpe karstklipper med dybe kløfter og et par græsklædte lavninger.
Ved de tre særligt store kampesten fører en svær at se os forbi til højre ind i skoven. Vi følger denne sti først i østlig retning, derefter i nordvestlig retning mod isbjerget. Nedenfor toppen skal vi kæmpe os igennem de smalle bjergfyrstræder. Vi får den bedste udsigt, hvis vi forlader vores sti et par meter, mens vi går ned (eller stiger op) den smalle højderyg og klatrer op på en afsats.
I kløften følger vi den dybeste sti tilbage i retning af en skovarbejderhytte. Området omkring er fyldt med lærk og her begynder nedkørslen ned ad bakke til grusområdet, der kaldes Baumgarten. Vi bugter os ned i smalle serpentiner over løs jord, indtil vores sti forsvinder igen ind i tæt skov. Efter det korte stykke i skoven når vi den del af indskudsstien, der faktisk er sprængt ind i en stejl klippeflade. Stien er nu lettere, selvom den fortsætter stejlt ned ad bakke gennem skoven til Wachterlsteig. Vel fremme holder vi til højre og efter ca.1 km. til Alpenstrasse ved Wachterl kro.
8- KÆDER AF BIGOTRY – HØJT SLAG
Her venter os en krævende klatrerute med en ret moderne karakter. Ved Kreuzeckbahn parkeringspladsen cykler vi forbi venstre kant af parkeringspladsen og drejer til venstre efter jernbaneunderføringen ud på en dårlig tjærevej. Så følger vi altid skiltene i retning af Kreuzeck-Haus. Få meter under Kreuzeck-huset kører vi til venstre kort ned ad bakke til dalstationen ved Längenfelder-svævebanen og fortsætter på vejen over Hochalm. Derefter er der en stejl stigning til bjergredningshytten i retning mod Osterfelderkopf. Nu kommer vi til cykeldepotet i dalen lige efter fjeldredningshytten. Herfra fortsætter vi til fods ad den ståltovssikrede sti, Schöngehen, ind i kløften under Bernadeinkopf. På vej med 100m. Vi drejer mod syd omkring foden af Alpspitze ind i Grieskar. På den sydlige flanke af cirque krydser vi til Kargrund få meter fra indgangene. I alt tager ruten omkring 4 timer, er i en højde af 1450 m og er 13,8 km lang. på cykel og 2,5 km. til fods Vi stopper efter 15m. Når du forlader, drej til højre til det store bånd og klatre 10m. til rapelleringsstationen "Peter Lustig". Derfra rapellerer vi ned ad rapelleringsskråningen.
9- Gennem Höllental til Zugspitze
Zugspitze er Tysklands højeste top og ikke ligefrem en særlig ønskværdig topoplevelse. Det er ruten, der tæller her: Stigningen tager dig gennem Höllental og er derfor den smukkeste og, efter dens jubilæumshøjde, den mest spændende stigning.
På en bred sti i skoven går vi fra Hammersbach langs åen af samme navn til indgangshytten i Höllental. Derfra fortsætter vi gennem Höllentalklamm til Höllentalangerhütte, hvor du kan overnatte. Vi går først næsten fladt via Höllentalanger på vandrestien bag hytten, derefter meget stejlere til Hühnerleiter, den ret stejle klippestige lavet af hæfteklammer. Kort efter går vi til "brættet" på den afmærkede rute. Et hoved for højder er vigtigt her. Jernstifterne og ståltovet spændt over dem gør det muligt at krydse klippevæggen.
Efter "brættet" klatrer vi op i stejlt, stenet terræn. Vi går altid langs faste ståltove for at nå Höllentalkar. Der, indtil du nærmer dig Höllentalferner, bliver området hurtigt meget trist. Nu fører stien os over begyndelsen af gletsjeren til venstre. For at vi kan undgå sprækkezonen, holder vi igen til højre og nærmer os via ferrata til toppen ret stejlt. På dette luftige klatresystem klatrer vi stejlt op til Irmerscharte og gennem den nordlige flanke af det østlige Zugspitz-topmøde ved hjælp af ståltove og jernstifter op til den brede sti. På denne drejer vi til højre og går de sidste meter over de fedtede klipper til det gyldne topkors.
Den nemmeste måde at komme ned til dalen på er med en af de tre svævebaner. Hvis vi vil gå til fods, kan vi komme tilbage til dalen via opstigningsstien eller via "Stopselzieh". Temmelig engagerede alpinister kravler tilbage over jubilæumsryggen.
10- Hillenberg klatrearena
I det nedlagte stenbrudsområde har medlemmerne af "German Alpine Club" og "IG Klettern NRW" udført et omhyggeligt arbejde gennem årene og har udviklet mere end 80 ruter. Ruter med sværhedsgrader fra 3 til 9+ er blevet oprettet, hvilket gør dem til nogle af de mest udfordrende ruter i hele Sauerland. De fem udviklede vægge tiltrækker klatrere fra hele Nordrhein-Westfalen og Benelux. Midtpunktet er 45m. høj Hillenberg-væg med op til 50 meters klatring, som er særdeles velegnet til professionelle sportsklatrere og alpine klatrere. De sofistikerede ture med flere reb, såsom:b Den store alpine travers "Querulant" gør Warstein-bruddet meget attraktivt for gentagne besøg og tilskuere.
Klipperne, der er placeret i de lave bjergkæder, er hjemsted for en række forskellige planter og dyr. Nogle klippeområder er derfor udelukket fra klatreanvendelser. Der er også nogle stenlukninger under fugleavl. Hillenberg klatrearena ligger inden for et sikkerhedsområde i et stadig aktivt stenbrud, hvorfor klatring kun er tilladt fra kl. 12 i løbet af ugen.
Hjælpede vores artikel dig? Eller har du spørgsmål eller forslag til vores emne? Du er velkommen til at efterlade din kommentar nedenfor. Vi modtager gerne dine spørgsmål, kritik og kommentarer, og vi vil med glæde besvare dem.