Bjergbestigning i Italien

Du vil huske din ferie i Italien i lang tid. I denne artikel finder du nogle oplysninger om bjergbestigningsture i Italien.

De 10 smukkeste bjergbestigningsture i Italien

1-    Via Oskar Schuster-stigningen til Plattkofel

Fra indgangen langs ståltovet går vi over en rampe. Så går vi til en afsats i klippen, der grænser op til en kløft. Herfra går det stejlt op på en afsats og vi holder til højre ind på murtrinnet. Længere oppe følger vi igen lidt til højre ind i det videre vægtrin og til sidst går vi på et ribben ind i en murbrokker. Efter at vi har krydset dette og klatret op på beslagene gennem et glat vægtrin, når vi en kort stige.

Efter det smalle mellemrum over vægtrinene går vi ind på et bånd, der er eksponeret til venstre rundt om hjørnet. Derefter går vi langs højre kant af kløften til under klippetårnet, som vi går rundt til venstre for at nå toppen af ​​højdedraget. Nedstigningen følger over den sydvestlige flanke til Plattkofelhütte eller til venstre før den på Friedrich August Weg. Dette fører dig tilbage til Langkofelbahns dalstation.

2-    Vertainspitze nordsiden af ​​Sulden

Ved foden af ​​isvæggen drejer vi til højre og klatrer op ad bakke langs kanten af ​​isen, mellem den lodrette isvæg og klipperne. På et lidt fladere sted klatrer vi op ad gletsjeren til venstre og har et vidunderligt sted at stå på den næste afsats. Derfra går vi ret lige op med en kontinuerlig hældning (ca. 60°). Længere oppe er væggen lænet en smule tilbage, men du skal stadig holde dig i tov, fordi nogle sprækker løber lige igennem isen. Nu bliver muren fladere og vi kan se det fladere sted på klipperyggen til højre, hvor det er bedst at klatre op og følge højderyggen op ad bakke. Den følgende højderyg fører til et fortopmøde, hvor man krydser skrænten på østsiden til toppen af ​​Vertainspitze og har en særlig smuk udsigt over gletsjerbassinet og Hoher Angelus.

Fra Vertainspitze går vi ned på den sydvestlige side over blokryggen og krydser et bassin. De eneste markører er varderne, men med lidt orientering kan stien let findes. Nedenfor Rosimjoch går vi ned til Rosimferner og holder os til den venstre kant af gletsjeren, enten på is eller på sten ved siden af. Efter at vi har efterladt isen bag os, går vi ned gennem skråningen ind i Rosimtal og snart er vi tilbage på veludviklede vandrestier. Vi går altid ligeud, som træskiltene indikerer, mod Sulden. Ved stenbukken i træ på Rosimboden forgrener stien sig til Sulden. Så drejer vi til venstre og vandrer gennem den smukke bjergfyrskov ned i dalen. Så snart vi når skiområdet, følger vi den brede skovvej mod nord. Kort efter forlader vi pisten til venstre og følger en skovsti under en lift. Efter en bro over åen når vi den lille slæbelift, som vi allerede kender fra opstigningsruten og kort efter når vi parkeringspladsen.

3-    Sydvestsøjle af magert sten

Fra Egger Höfe parkeringspladsen i Antholz Mittertal går vi på vandrestien i retning af Rieserfernerhütte til trægrænsen. Før stien går lidt ned ad bakke til 2040m. Krydser vi en stor grøft, forlader vi stien og klatrer over en græsklædt højderyg direkte mod søjlen. I begyndelsen, fra kanten til indgangen, går vi over flade plader og kan stadig bevæge os let uden reb. Indgangen er på 2500m. og gåtiden er ca.2 timer.

Når vi er ankommet til den sidste plads, rapellerer vi syv gange ved at bruge rapfirelpisten på Heimatbühne-ruten på søjlens sydlige væg. Kun 20m., derefter 50-60m hver. Orografisk skal vi altid holde os lidt til højre. Det sidste stativ er lidt skjult i nichen under kanten. Alle rapelleringsstativer er udstyret med karabinhager og sejl. Fra bunden af ​​muren går vi tilbage ad samme rute som indflyvningen.

4-    Krobath Metzger Korspite Nordkante

Fra Riofreddo kører vi enten på cykel eller på e-cykel ad skovvejen ind i Kaltwassertal. For enden af ​​dalen stiger skovvejen op og vi kører op til omkring 1220m. havniveau. Skovvejen deler sig her. Vi tager den venstre gaffel og når omkring 1320m. Over havets overflade, tag vandresti nr.618. Her stuver vi cyklen (e-cykel) og følger stien. Ved ca.1420m. Denne sti deler sig også ved havoverfladen, og vi drejer til venstre ad sti nr.630 mod bivuak "Carnizza di Riofreddo". Herfra vandrer vi ca.45 min. stiløs, i vest-sydvestlig retning langs den markante, gule nordmur fra toppen af ​​stigen til indgangen på ca.1800m. havniveau. Indgangen er i højre kryds. I forsommeren kan du stadig støde på resterne af gammel sne.

Vi klatrer over det slående Kugyband i vestlig retning, forbi stenmændene og nogle wireforsikringer, først på den nordlige side. I området Pinnacolo del Vallone kommer vi nu til den sydlige side af bjergkæden og følger stierne. Sådan når vi via ferrata i den østlige Kaltwasserscharte. Nu er det ca.50 meter op til kløften og tilbage ned i Kaltwasserkar. Det øverste område er igen sikret med reb og er ikke særlig let at gå, fordi gruset ikke er særlig fast. Set i bakspejlet, sti nr.627 men det bliver bedre og bedre og vi når sti nr.618, som tager os tilbage til cyklen.

5-    Stor ørespids:

I den første del af tovlængden er der et par standardkroge og det første sikringsanlæg er også udstyret med to profilkroge. Resten har kun mobil backup. Men på klippen har vi mange gode muligheder for at sikre dig med kiler og venner. Rapelleringsdelen går langs en opsat rapfireskråning med normale kroge.

Starten er fra Antholz-søen og vi følger sti nr.39 Efter ca.500m. Når vi ankommer til Riepboden, drejer vi til højre foran Stein-mindepladen. Kort efter leder vi efter varderne. Vi følger disse og fortsætter med at klatre stejlt op til den græsklædte skulder. Derfra kan vi tydeligt se den store ørespids. Derfra leder vi efter den bedste måde at komme først i retning af Tuplenscharte (indgangen). Opstigningstiden tager ca.2 til 2,5 timer

Fra sidste opstillingssted reber vi 3x60m. i en direkte linje. Rapelleringsstanderne er også opsat i hvert enkelt tilfælde. Derfra klatrer vi med let klatring ca.100m. i den brede grøft. Derefter tager vi opstigningsruten tilbage til udgangspunktet ved Antholz-søen.

6-    Bella e Cattiva - Val Di Ledro

Vi går ad den gamle vej, som i første omgang løber gennem en kort tunnel, til bommen, hvor det er forbudt at køre. Vi fortsætter på vejen et kort stykke tid, indtil vi når et stenfaldsnet, hvor der er en sti op ad bakke bagved. Vi går op ad denne sti og kommer til søjlen med Caino e Abele-ruten. Derfra går vi lige op til den flade klippeflade, til Via Plaisir. Ankommet til stenfældenettet fortsætter vi mod Gardasøen rundt om det lille hjørne og kommer til en mur, hvor "Primavera"-ruten er til venstre. For enden af ​​muren fortsætter vi ad stien, indtil vi efter den lille bakke kommer til hjørnet af ruterne "Messalina" og "Via Bella e cattiva". Ruten er markeret med sort.

For at komme ned går vi til venstre på stien øverst, derefter på stien ned til Ponalestrasse og på denne tilbage til parkeringspladsen.

7-    Via Settimo Cielo - Val Di Ledro

Vi går ad den gamle vej, som i første omgang løber gennem en kort tunnel, til bommen, hvor det er forbudt at køre. Vi fortsætter på vejen et kort stykke tid, indtil vi når et stenfaldsnet, hvor der er en sti op ad bakke bagved. Vi går op ad denne sti og kommer til søjlen med Caino e Abele-ruten. Derfra går vi til højre under klippen. Vi går ned i et zigzag-sving og når hjørnet under den overhængende klippeflade. Vi fortsætter med at blive på den nederste sti og efter den gamle stenmur kommer vi tættere på klippevæggen igen. Der går vi lidt op ad bakke til klipperne og til starten af ​​klatreturen ved slagpladen, hvor der er en tavle med rutenavnet.

For at komme ned går vi til venstre på stien øverst, derefter på stien ned til Ponalestrasse og på denne tilbage til parkeringspladsen.

8-    Kluckner Sartori - Parete Dallas

Fra vores udgangspunkt Arco/San Martino går vi langs gaden under Parete Dallas. På venstre side af grusværket fører engstien os mellem plantagerne, hvor vi straks går lige gennem den gamle jernlåge og derefter på den smalle grussti op ad bakke til klatrehaven. I klatrehaven holder vi os helt til højre, hvor Kluckner/Sartori er markeret som sidste tur i klatrehaven.

Fra afkørslen drejer vi til højre og går langs stien langs kanten af ​​klippen. Så går vi igen til højre ad varderne på stien til vandrestien. Derefter går vi ned på vandrestien til San Martino/Arco.

9-    Ferrata Corna Delle Capre – Iseo-søen

Vi starter ved parkeringspladsen ved afkørslen til Splazza di Sopra Alm og følger stien mod alpehytten, men går forbi den på oversiden og kommer direkte til indgangen under klippevæggen.

Tip: Hvis du ikke kører din bil til lige før Splazza di Sopra Alm og din bil kan være. Parkerer man længere nede, hvor vejen stadig er asfalteret, skal man give mere tid til op- og nedstigning.

Lad dit via ferrata-udstyr stå på på engtoppen af ​​Corna delle Capre! Fra enden af ​​via ferrata, efter det stejle C-klatringsstykke, går vi stejlt ned ad en sti gennem skoven. I bunden når vi vandrestien, som vi så følger til indgangen. Derefter går vi tilbage til parkeringspladsen på den tidligere kendte opstigningsrute.

10- Follia D'Estate - Croce Di Ceniga

Fra parkeringspladsen går vi til den romerske bro og drejer til venstre mod Monte Colt. Umiddelbart efter oliventerrasserne drejer vi ikke til højre, men lige ind i skoven på skovstien. Efter en kort vandretur forgrener en sti sig til højre, som vi følger op ad bakke til klatrehaven. Fra klatrehaven går vi op ad bakke langs muren og når Follia d' Estate, som er en af ​​de første multi-pitch ture langs klatrehaven.

Ved enden af ​​ruten kan vi gå ned til højre ad den svagt røde afmærkede sti og nå vandreruten længere nede. Vi går ned på denne måde til parkeringspladsen. Alternativt kan du gå op til topkrydset og følge den godt afmærkede sti tilbage til Ceniga og derefter dreje til højre ved den romerske bro til parkeringspladsen.

Hjælpede vores artikel dig? Eller har du spørgsmål eller forslag til vores emne? Du er velkommen til at efterlade din kommentar nedenfor. Vi modtager gerne dine spørgsmål, kritik og kommentarer, og vi vil med glæde besvare dem.